Pinlighed i lyntoget

Som et flashback til før gårsdagens post, får I her lige en pinlighed fra min tur over Bæltet. Men inden I får selve historien skal det, for dem der ikke kender mig, lige siges at jeg ikke ligefrem er kendt som en totalt teknikspasser. Jeg plejer at klare langt de fleste hverdagsting uden nogle problemer overhovedet.

Men men men, så så man lige mig sætte sig på sin plads i stillekupé. Tager computer frem. Jackstik fra iPod til computer med det samme, så ingen bliver generet af opstartstone. Op med iTunes og på med det nyeste yndlingsnummer.
Klip til ca. 10-15 sekunder senere hvor jeg pænt bliver prikket på skulderen af hende, der sidder ved siden af mig (hun har altså også selv høretelefoner i). "Øhm undskyld, men der er altså lyd på" - ups! Og det bedste ved hele historien er at der ud i stillkupéen er braget tonerne til Cee Lo's smash hit:

"FUCK YOOU...!"

Se også den nye officielle musikvideo - sejhed!

Følte alle de gamle damer i kupéen stirrede ondt på mig.

Har stadig ikke fundet ud af hvad det er der er galt med min jack-indgang (eller mine høretelefoner?).

Hokus pokus og bybusserne var gule igen

Der var engang at bybusserne i Vejle, som i langt de fleste andre byer, var gule (busser er bare gule - basta!).
Men, tilbage for hvad jeg mener er ved at være en 8-9 år siden kom der et nyt trafikselskab til byen. Og deres busser var - og hold nu fast - grønne! Kan man det? tænker du så - og nej det kan man selvfølgelig ikke, men det gjorde de...

Årene gik og man accepterede efterhånden af busserne var fejlfarvede. Ja det var nærmest som om man ikke rigtig så det mere.

For et par måneder siden skete der så noget. Endnu engang var der kommet et nyt trafikselskab til byen. Og ja, du har gættet helt rigtigt. Nu er busserne atter gule i Vejle.

Men det er ikke helt i sig selv nok til at dette farveskift har sneget sig til en hel blogpost for sig selv.

...for tidligere i dag sad jeg så i en af de omtalte busser og tænkte på det mig og et par af mine venner for ikke så længe siden snakkede om. (Der er ikke nogle af de venner, der her er tale om, der stadig bor i byen. De er ligesom jeg selv immigreret til København, og kommer ikke så ofte i barndomsbyen mere.)

Jeg husker svagt den første gang jeg var ude at køre i en af de nye busser, og jeg husker at jeg lod mærke til at der var noget der var anderledes. Indretningen var anderledes, sæderne var nyere osv. Men det var altså ikke selve bussen farve jeg lod mærke til.
Nogenlunde samme historie fik jeg efterfølgende fra flere af de vejlesiske venner. En fortæller at han når at køre flere gange med busserne, før hans søster bringer bussernes tilbagevendende farve op, og først der opdager han farvestiftet.

Det var sgu da lidt pudsigt.

Min teori er at de grønne busser åbenbart har befundet sig i en eller anden form for skifte-farve-tidslomme. Altså de har været grønne (prøv bare at google, hvis du ikke tror mig), men det er åbenbart noget man helt automatisk har fortrængt nu alt er ved det gamle.

"Identitetsløs"

Kender I det, når man har fået stjålet sin pung og pludselig ikke har noget ID på sig? Når man så har købt ungbillet til tog fordi man er på vej til øen mellem Jylland og Sjælland for at arbejde på rollen som yndlingsmoster, så kan man pludselig blive nødt til at tage hjem gennem trist regnvejr efter sit pas!. Dumt (+ mere had til person der stjal min pung).

...og nej "kære" DSB-medarbejder i billetluge - når jeg spørger om du kan lave min billet om, så mener jeg om du kan ændre min pladsbillet til senere afgang. Har så sandelig ikke tænkt mig at betale det dobbelte for i forvejen alt for dyr billet.

Hvad gør man i grunden, hvis man ikke ejer hverken kørekort eller pas? Så vidt jeg ved er ID-kortet afskaffet? Kunne det være en idé at smække et billede på sygesikringsbevis (som vidst i øvrigt hat taget navneforandring til sundhedskortet)?

Om hvor mange spøjse oplevelser man kan have på en enkelt dag

Kl. er 08:30. Vækkeur ringer alt for tidligt. Gårsdagens spontane Gin og Leggings-aften sidder stadig i kroppen. Snoozer en halv time og får så travlt. Har veninde-brunch-aftale kl 10:00!
10:03 parkerer jeg cyklen på Halmtorvet, og så står den på brunch-buffet, catching up, snak, pjat og hygge. En lille håndfuld timer senere er buffeten tom og maverne fulde og vi har besluttet os for at trille ind og se på det der The World's Greatest Catwalk. Efter endnu en lille håndfuld timer bevæger jeg mig hjem gennem regnen.

Efter det der skulle have været en dejlig morfar, men kun blev til et meget symbolsk hvil, er jeg oppe igen. Regnen siler ned, men skal jo afsted. Der ligger et armbånd i Nyboder og venter på at tage mig med til Søværnets 500 års jubilæumsfest!

På cykel gennem skybrud. Ankommer lidt sent, men kastede en flaske Asti i tasken på vej ud af døren, så er ved godt mod. Men der er et problem. Regn ser ikke ud til at have tænkt sig at stoppe, og fest er udendørsarrangement! Der er kontakt til folk på pladsen - der sker ikke så meget. De første bands har aflyst. Skal man virkelig blive hjemme og feste videre?

Pludselig står en vis Josephine Touray (og en eller anden gut) i lejligheden og inviteret os til festen nedenunder. Flere mennesker, mere plads. En flok af os kigger ned. Meget hyggeligt, god stemning. Det er næsten lige før vi overtager festen.

Her kommer så beviset på hvor lille bitte Danmark er. For den første jeg møder til denne meget tilfældige fest spørger mig: "Er du ikke fra Vejle?". Øhm, jo?
Det viser sig så at være en gut, der har gået på det samme gymnasium som mig. Kunne først ikke rigtig genkende ham, mest fordi jeg på ingen måder havde regnet med at møde ham der, men også fordi jeg egentlig ikke var klar over at han vidste hvem jeg er. Var rimelig meget den anonyme type på gymnasiet, hvor han mere var den der "Se mig, jeg er mega klog og jeg er elevrådsformand og alle ved hvem mig og mine brødre er" (Oh yes, der var tre af dem).
Men okay, det var egentlig meget sjovt.

Pludselig kommer der nyt fra pladsen! Den eneste (og vigtigste) koncert er rykket ind på skolen, så hvis vi skynder os kan vi nå Nephew-intimkoncert for de mennesker, der har trodset regnen og er dukket op.
Os afsted med vandbussen til Holmen. Det er så ærgeligt med det vejr! Hele arrangementen var kæmpestort sat op. Men fik en fantastisk unik oplevelse ud af det. Tak Simon!

Aftenen slutter med lynvisit på Borgeren, hvor jeg hurtigt konstaterer at der ikke rigtig er nogle jeg kender. Cykler hjem gennem natten med den fadøl i hånden som jeg når at få købt.

Tror vist du kom til at tage noget med som ikke tilhører dig!

Denne blogpost bliver en direkte henvendelse til en der med ganske stor sandsynlighed aldrig kommer til at læse den. Undskylder på forhånd galdeudbryd, men synes faktisk jeg har lov.

Husker du i går? Lidt over fire er du inde i Urban Outfitters på Strøget i København. Du er som alle de andre i butikken formodentlig ikke kommet for at shoppe. Ikke kommet for at se om du kunne gøre dig et modekup, finde dig en sjov bog eller fin pynteting.

Nej, du er her med et helt andet og usselt formål. Kan du huske det? Kan du huske at du stikker dine fingre dybt i min taske og negler min pung? Dit skarn!
Kan du så også huske at du absolut intet får ud af det? Ingen kontanter og et betalingskort der max. 10 minutter efter er blevet spærret?

...og jeg var simpelthen bare så glad for den pung :(

Nåede på ret kort tid gennem en helt masse følelser. Første var chok. Hvordan kunne det ske? Frustration over intet at kunne stille op, og en følelse af at være blevet krænket. At et fremmed menneske har været SÅ tæt på mig. Har haft deres klamme fingre nede i min taske mens jeg havde den på mig. Ad!

Det eneste der kommer ud af det er at jeg får en masse besvær med at genskaffe så meget af indholdet i pungen som muligt.

Jeg er så bitter! Hvem fanden GØR dog sådan noget?!

Update 10. august 2010:
Forsikring vil ikke dække de kontantrepræsentativer, der var i pungen, da der er tale om simpelt tyveri. Da der ikke er nogen der har set det ske, er det bare tough luck cookie. Det eneste de ville dække var genskaffelse af diverse kort + selve pungens værdi, hvilket på ingen måde når over min selvrisiko.

1000 tak for udeblivelse af plaster på åbent sår!

Sommerkanon

...og her tænker jeg ikke på noget i stil med; I like the flowers, I like the daffodils, men derimod min helt egen hitparade over ting jeg elsker ved den danske sommer:

1. Lange, lune sommeraftner
2. Ice Coffee fra Nescafé (det er bare så dejlig nemt)
3. Danske jordbær
4. Grillaftner
5. Roskilde
6. Den varme der kommer fra jorden, når der har været sommerregn
7. Fredagsrock
8. Kongens Have (gerne med rigelige kølige Somersby)
9. Duften af nyslået græs (oplever man dog ikke lige så ofte her i Indre By)
10. Koldskål med kammerjunkere
11. Distortion
12. Søerne. Men dem kan jeg nu egentlig også meget godt lide om vinteren. Og foråret. Og efteråret.
13. Store kolde fadøl
14. Sommerhuset i Juelsminde
15. ...ej okay, jeg ved der er flere!

Er en kanon i grunden en endelig liste? For i så fald er det her nok ikke rigtigt en kanon alligevel.

Solbeskinnet Søndag

Nogle gange har man bare en rigtig god dag. Som her i søndags, da jeg hang ud på den tilfældige måde med min dejlige veninde L. Hun plejer at være psyko-travl og jeg plejer at være semi-travl. Men det var søndag på den jeg-har-lidt-semi-tømmermænd-og-derfor-står-jeg-virkelig-sent-op-måde, og ingen af os havde nogle planer. Fantastisk.

Vi begav os ud i verden efter noget symbolsk mad (i hedebølge er appetit ikke altid på min side). Efter en hyggevandring rundt i stræderne i Indre By, fik L den fantastisk idé at slendre i Tivoli og spise smørrebrød i Grøften. Et stykke højtbelagt og ½ l cola senere trillede vi videre rundt i den gamle have.

Eftermiddagen sluttede med tilfældig hygge-jazz på Højbro Plads i regnvejr med øl. Tak til Copenhagen Jazzfestival!

Fik jeg sagt jeg elsker København?